Behandlingen

Der behandles for gener og bevægeindskrænkninger – opstået akut eller ved snigende overbelastning.

Mit udgangspunkt er analyse, undersøgelse og behandling af kroppen som helhed, og der tages udgangspunkt i årsagen til problemet.

Behandlingsforløbet foregår i tæt dialog med dig, og eventuelt andre behandlere.

Der tjekkes og behandles for de ubalancer og skævheder i kroppen, der kan give kompenserende smerter og gener.

Der inkluderes de tests for led, muskler og ubalancer samt de behandlingsarter og vejledninger, jeg finder nødvendige.

Jeg vejleder i overskuelige afspændingsteknikker, tricks til holdningsopretning, mindre livstilsændringer, rette træningsmængde, art og udstyr mm.

Behandlingsarterne tilpasses individuelt fra gang til gang, og aftales med dig undervejs.

Jeg anvender dybdemassage, idrætskadeterapi, indirekte ledbehandling, klassisk kropsakupunktur, metoder til posturologisk opretning, øreakupunktur, varmebehandling, K-Laser og kinesiotape mm.

Det tilstræbes at lindre fysiske smerter og optimere indre velvære vedvarende.

Helbredsmæssige oplysninger

Husk at oplyse om helbredsmæssige udsving, medicinering og brug af smertestillende før og under behandlingsforløbet. Ligeledes oplys om tidligere uheld og skader, samt tidligere og nuværende konsultationer hos læge og anden behandler. Dette for at tilgodese så hensigtsmæssig behandling som muligt.

RAB akupunktør og tilknyttet Sygesikring Danmark

Jeg er RAB registreret i akupunktur via medlemskab af Danske Terapeuterm og som akupunktør registreret hos Sygesikring Danmark.

Mange private og erhvervsmæssige sundhedsforsikringer yder desuden tilskud til akupunktur og manuel behandling.-)

Brug af forsikring skal aftales med behandleren inden opstart af behandlingen. Kunde betaler den fulde pris ved besøget, og afregner selv med forsikringsselskabet efterfølgende.